Om centeret
Center for Erhverv, Kultur & Turisme løser en række udadrettede opgaver indenfor kultur, fritid, turisme og erhvervsområdet.
Kultur og Fritid
Vi driver Stevns Bibliotekerne, Stevns Musikskole, svømmehallen og fritidshallerne.
Vi har stor fokus på frivilligheden både via vores Frivillighedscenter, de mange organiserede frivillige foreninger under Folkeoplysningsloven, men også de mange små selvorganiserede aktiviteter.
I vores arbejde har vi tæt samarbejde med alle brugere og aktører indenfor området.
Erhverv og Turisme
I Stevns ligger verdensarvsområdet Stevns Klint. Vi bidrager til at udvikle området og hele Stevns som turismedestination sammen med f.eks. SydkystDanmark og står også for driften af f.eks. Stevns Fyrcenter og Boesdal Kalkbrud.
Sammen med de øvrige centre og Stevns Erhverv har vi fokus på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet på Stevns.
Vi er erhvervslivets indgang til Stevns Kommune og hjælper dig rundt i systemet.