Center for Sundhed & Omsorg

Om centeret

Center for Sundhed & Omsorg varetager borgerrettede opgaver indenfor tandpleje, madservice, social og psykiatri, hjemmepleje, sygepleje, træning, demens, sundhed, bevilling af pleje- og ældreboliger samt af rehabiliteringspladser og hjælpemidler. Alle bevillinger sker gennem myndighedsafdelingen.

Myndighed

Myndighed vurderer og træffer afgørelser om, hvilken hjælp der skal ydes til borgerne indenfor de områder, som Center for Sundhed & Omsorg har ansvaret for. Myndighed varetager opgaver indenfor voksen/handicap, visitation til hjemmepleje og praktisk bistand, boligvisitation og hjælpemidler.

Hjemmeplejen

Hjælper visiterede borgere med personlig pleje og praktisk bistand. Man kan frit vælge mellem den kommunale og den private leverandør af hjemmepleje.

Sygepleje

Leverer sygeplejeydelser til visiterede borgere. Er du i stand til at forlade dit hjem ved egen hjælp, leveres sygeplejeydelserne på en af vores sygeplejeklinikker, og ellers kommer sygeplejersken hjem til dig.

Træning

Hjælper med genoptræning efter en operation eller andet, hvis du har en genoptræningsplan med fra sygehuset. Træning tilbydes også , hvis du f. eks. har mistet en del af dit funktionsniveau på grund af sygdom.

Plejeboliger og rehabiliteringspladser

Vi har plejecentre i henholdsvis Rødvig, Hårlev, St. Heddinge og Strøby Egede. I alt har vi 144 plejeboliger på de fire plejecentre, hvor man skal visiteres til en plejebolig. Desuden har vi et rehabiliteringscenter, et midlertidigt opholdssted som tilbyder rehabilitering og genoptræning. 

Ældreboliger

Vi har 234 ældreboliger, som er fordelt på mange forskellige adresser i kommunen. Du skal visiteres til en ældrebolig.

Hjælpemidler

Betjener dig med et varigt nedsat funktionsniveau, når du søger om at få et hjælpemiddel.

Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien har to bosteder, hvor borgere med psykiatriske diagnoser, udviklingshæmning, senhjerneskader m.m. kan blive visiteret til. Socialpsykiatrien leverer også socialpædagogisk støtte i eget hjem samt i de to væresteder ”Jernholdet” og ”Krydset”.

Vi tilbyder åben psykiatrisk rådgivning, telefonisk rådgivning via ”Bekymringslinjen”, pårørende grupper samt to åbne væresteder for psykisk sårbare og sårbare unge, samt ledsagelse til personer som ikke kan færdes ude på egen hånd af forskellige årsager.

Madservice

Madservice leverer døgnforplejning til vores plejecentre samt til hjemmeboende borgere, som er visiteret til madservice. Du kan frit vælge mellem det kommunale køkken og den private leverandør ”Det Danske Madhus”.

Vi har åben fællesspisning flere steder i kommunen på onsdage og søndage.

Tandpleje

Tandplejen leverer gratis tandpleje til børn og unge under 18 år. Man kan frit vælge en privatpraktiserende tandlæge mod en egenbetaling på 35%. Tandregulering varetages på en tandklinik i Roskilde.

Omsorgstandpleje er specialtandpleje og socialtandpleje til ældre borgere eller dem, som har behov for et særligt tilrettelagt tilbud.

Sundhed

Sundhed tilbyder sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tilbud som fx rygestopkurser, fælles aktiviteter, forebyggelse af ensomhed m.m.

Demens

Vi har flere tilbud til borgere med demens og deres pårørende f. eks. et værested, aflastningstilbud, aktivitetstilbud, pårørende grupper m.m.

Dorthe Holmboe
S:Centerchef
O:Sundhed & Omsorg

Center for Sundhed & Omsorg betjener følgende udvalg:

Udvalget for Sundhed & Ældre

Udvalget for Job, Social & Fritid

Vi betjener også: