Maj 2024
Fredningsnævnets afgørelse om plejeplan og plejemetoder blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Februar 2021 - januar 2022
Vi skal:
- Opmåle og afsætte fredningsområdet
- Udarbejde en plejeplan
2021
29. januar 2021
Stevns Klint bliver fredet: Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om fredningen af Stevns Klint. Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages. Nævnet har samtidig truffet afgørelse om erstatningssummen. Denne del kan påklages til taksationskommissionen indenfor en måned.
Læs afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (pdf)
2020
12. oktober 2020
Miljø- og Fødevareklagenævnet har sendt høringsbrev til lodsejere om den påtænkte fredning af Stevns Klint samt en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen. Høringsfristen udløber den 6. november.
2019
12. og 13. maj 2019
Miljø- og Fødevareklagenævnet kommer på besigtigelse søndag den 12. og mandag d. 13. maj. Umiddelbart efter besigtigelsen afholdes der et offentligt møde på Stevns Naturcenter.
2017
2. juni 2017
Klagefristen udløber. Herefter overgår sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagenævnet har som udgangspunkt 2 år til at behandle sagen.
Fredningsnævnet for Østsjælland har den 1. maj 2017 truffet afgørelse om fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune.
Der er samtidig truffet afgørelse om erstatning.
17. januar 2017
Lodsejernes erstatningskrav skal være fredningsnævnet i hænde.
2016
18. december 2016
Fredningsnævnet påtænker at frede Stevns Klint.
Læs den påtænkte afgørelse (pdf).
Efterår 2016
Fredningsnævnet tager på besigtigelse hos lodsejerne.
9. maj 2016
Frist for indsendelse af skriftlige kommentarer til fredningsnævnet for Østsjælland om fredning af Stevns Klint.
21. april 2016
Fredningsnævnet afholder offentligt møde på Naturcentret om fredningsforslag for Stevns Klint.
12. januar 2016
Det godkendte Fredningsforslag (pdf) (pdf) blev sendt af sted til Fredningsnævnet.
7. januar 2016
Det samlede fredningsforslag blev godkendt i de to fagudvalg primo januar, og den 7. januar godkendte kommunalbestyrelsen fredningsforslaget endeligt.
2015
1. december 2015
Fredningsforslaget er til orientering hos foreninger, interesseorganisationer og myndigheder.
26. november 2015
Et flertal i kommunalbestyrelsen godkendte udkast til fredningsforslag og budget. Budgettet blev den 27. november sendt i høring i Naturstyrelsen.
3. september 2015
Kommunalbestyrelsen besluttede at arbejde videre mod en fredning af Stevns Klint.
August – september 2015
Inddragelse af lodsejere.
1. juli 2015
Opstart af fredningsforslags udarbejdelse.
30. april – 1. juli 2015
Fredningssag sat i bero.
Februar – april 2015
Indledende arbejde med fredningssag.
14. januar 2015
Kommunalbestyrelsen besluttede sig for en fredning af Stevns Klint.