Statslige myndigheder har pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger på officielle flagdage. Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning.
I tilfælde, hvor fødselsdage i kongehuset falder på langfredag, flages der på halv stang.
Der gælder særlige regler for militære flagdage.
Udover de officielle flagdage kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset.
Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage.
Officielle flagdage 2025
- 1. januar: Nytårsdag.
- 5. februar: Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag.
- 6. februar: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.
- 9. april: Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12.00, herefter på hel stang.
- 13. april: Palmesøndag.
- 16. april: Hendes Majestæt Dronning Margrethes fødselsdag.
- 17. april: Skærtorsdag.
- 18. april: Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen.
- 20. april: Påskedag.
- 21. april: 2. Påskedag. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabellas fødselsdag.
- 29. april: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.
- 5. maj: Befrielsesdagen.
- 9. maj: Europadagen
- 26. maj: Hans Majestæt Kongens fødselsdag.
- 29. maj: Kristi Himmelfartsdag.
- 5. juni: Grundlovsdag.
- 7. juni: Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.
- 8. juni: Pinsedag.
- 9. juni: 2. Pinsedag.
- 15. juni: Valdemarsdag og genforeningsdag.
- 21. juni: Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.
- 29. juli: Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.
- 10. august: Pride. Der flages med pride flag/ regnbueflag
- 5. september: Danmarks udsendte.
- 15. oktober: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christians fødselsdag.
- 24. oktober: FN-dagen.
- 24. december: Juleaften.
- 25. december: Juledag.
- 26. december: 2. juledag.