Miljøministeren inviterede den 5. februar 2021 alle landets kommuner til at deltage i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Dysten går ud på, at kommunerne skal udvikle de bedste biodiversitetsprojekter - og kun fantasien sætter grænser.
Vi har med ’Stevns skaber liv’ projektet tyvstartet i forhold til konkurrencen, og i skrivende stund har godt og vel 350 haver i kommunen aktivt meldt sig til projektet. I går åbnede den første private have i kommunen sin havelåge for alle interesserede naboer til et kig ind i hvordan biodiversitet og have kan gå hånd-i-hånd.
På papiret er det en konkurrence. Men det er meget mere end det! Det er en mulighed for, at vi sammen kan gøre Danmark vildere. Passe bedre på vores sommerfugle og vilde blomster. Og give en mere sprudlende, kriblende og levende natur videre til vores børnebørn.
Se Stevns Kommunes bidrag til konkurrencen (pdf)
Læs mere om konkurrencen på Miljøministeriets hjemmeside