Ældrerådsvalg 2025

Ældrerådsvalget afholdes den 18. november 2025, samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget.

Information til kandidater

Du kan ikke længere kan stille op som kandidat, da deadline var 16. oktober 2025.

Du kan stille op som kandidat, hvis du:

  • er fyldt 60 år på valgdagen
  • har fast bopæl (folkeregisteradresse) i Stevns Kommune den 18. november 2025

Valget foregår ved direkte valg. Det betyder, at du stiller op som enkeltperson og ikke som repræsentant for et politisk parti, interesseorganisation eller lignende.

Du kan ikke anvende listeopstilling eller indgå i et valgforbund i forbindelse med valget.

(Kilde: § 30, stk. 1 og stk. 2 i retssikkerhedsloven)

I Stevns Kommune er det besluttet, at vores ældreråd skal bestå af ni medlemmer, samt stedfortrædere.

Stedfortræderne træder ind, hvis et medlem forlader Ældrerådet i løbet af perioden.

Aflysning af valg

Hvis der senest 4 uger før valgdagen ikke er opstillet flere end ni kandidater, kan kommunalbestyrelsen – i samråd med det nuværende ældreråd – beslutte at aflyse valget.

Ved aflysning af valget bliver alle opstillede kandidater valgt automatisk – uden afstemning.

(Kilde: § 32, stk. 3 i retssikkerhedsloven).

Minimum 5 medlemmer for at danne råd

Ældrerådet skal ifølge lovgivningen bestå af mindst 5 medlemmer.

Kommunen kan derfor ikke nedsætte et ældreråd, hvis der kun er opstillet 4 eller færre kandidater – heller ikke selvom vi forsøger at finde flere medlemmer senere.

(Kilde: § 34, stk. 2 i ældreloven og § 30 i retssikkerhedsloven).

Information til vælgere

Du kan stemme til ældrerådsvalget, hvis du på valgdagen (den 18. november 2025):

  • har fast bopæl (er tilmeldt folkeregistret) i Stevns Kommune
  • er fyldt 60 år

I Stevns Kommune har vi fire valgsteder:

  • Hårlevhallen
  • Strøby Idrætscenter
  • Stevnshallen
  • Sydstevnshallen

Det fremgår af valgkortet, hvor du skal stemme.

  • Jette Olsen, Magleby
  • Anna K. M Hansen, Store Heddinge
  • John Dalsgaard, Klippinge
  • Peder Olsen, Strøby
  • Per Oxfeldt Damm, Strøby Egede
  • Helen Sørensen, Strøby Egede
  • Susanne Kierch, Hårlev
  • Lilly Meisner, Rødvig
  • Søren Hall Jensen, Rødvig
  • Finn Møller, Rødvig
  • Ancher Olsen, St. Tårnby
  • Ulla Rasmussen, Store Heddinge

Du modtager dit valgkort til ældrerådsvalget via Digital Post. Du skal selv printe valgkortet eller kunne vise det på din mobiltelefon, når du stemmer.

Valgkortet bliver ikke sendt sammen med valgkortet til kommunal- og regionsrådsvalget.

Hvis du er fritaget for Digital Post, får du valgkortet med almindelig post.

Kontakt Stevns Kommune:

  • hvis der er fejl i dit valgkort

Kan jeg stemme uden mit valgkort?

Ja. Hvis du har glemt dit valgkort (som du selv skal printe), eller ikke kan vise det digitalt (på din mobiltelefon), kan du stemme alligevel.

Du skal bare vise gyldig legitimation som for eksempel:

  • sundhedskort (fysisk eller digitalt)
  • kørekort (fysisk eller digitalt)
  • pas

Ved ældrerådsvalget kan du kun brevstemme i din hjemkommune – Stevns Kommune, og ikke i andre kommuner, som du måske kender det fra folketings- eller kommunalvalg.

Dato for brevstemmeperioden oplyses hurtigst muligt efter kandidaternes tilbagekaldelsesfrist den 20. oktober 2025.

Du kan kun stemme i dit eget hjem, hvis du ikke har mulighed for at møde op på valgstedet den 18. november 2025 – for eksempel på grund af din førlighed.

Ansøg i Borgerservice

Fra tirsdag den 21. oktober 2025 til mandag den 10. november 2025 kl. 12.00 kan du ansøge om at stemme i eget hjem. Du afleverer din ansøgning til Borgerservice. Herefter du får besked om, hvilken dag du får besøg af brevstemmemodtagerne.

Jeg vil gerne stemme hjemme hos mig selv

Afstemning på plejecentre og tilknyttede ældreboliger

Bor du på et at kommunens plejecentre eller i en af de tilknyttede ældreboliger, er der mulighed for at stemme dér.

Nærmere tid og sted oplyses senere.

Hvis du har brug for hjælp til at stemme, har du en række muligheder.

Læs om mulighederne på Indenrigsministeriets hjemmeside