Sådan sparer Stevns på energien

Stevns Kommune sænker temperaturen til 19 grader i de kommunale bygninger som følge af den europæiske energikrise – undtaget er vuggestuer og plejecentre. Beslutningen følger anbefalingerne fra regeringen, Danske Regioner og KL, og skal medvirke til at sænke det samlede danske energiforbrug.

Læs mere på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside

Her følger Stevns Kommunes samlede tiltag:

Kommunale bygninger

Temperaturen indendørs sænkes til 19 grader. Varmen starter ikke før, temperaturen er under 19 grader.

Vuggestuer og plejecentre er ikke omfattet af temperatursænkningen.

Strømslugende el-installationer

Stevns Kommune undersøger lige nu muligheden for at reducere i strømforbruget vedr. ventilation, køle-/fryseskabe, kopimaskiner, trådløst internet mv.

Sportshaller

Stevns Kommune undersøger mulighederne for strømbesparende tiltag i kommunens sportshaller og svømmehal.

Gadebelysning

Stevns Kommune arbejder lige nu med flere strømbesparende tiltag. Kommunen ønsker f.eks. at udskifte al gadebelysning til LED-pærer frem mod 2025. Pt. er det besluttet at udskifte de første 800 pærer til LED i 2022. Samtidig dæmper vi belysningsstyrken i de sene nattetimer, hvor behovet er mindst.