Du kan se hvem der er din tilknyttede skorstensfejer på skorstensfejerlaugets hjemmeside.
Der er frit valg af skorstensfejer, og det er derfor muligt at vælge en din egen skorstensfejer.
Hvis du vælger at skifte til en anden skorstensfejer, skal denne have bestået skorstensfejerfagets svendeprøve, mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse. Du skal give din nuværende skorstensfejer besked, hvis du skifter.
Husk, at der skal være fri adgang til skorstenen, brændeovn eller pejs, så skorstensfejeren kan udføre det lovpligtige skorstensfejerarbejde.
Ny skorsten eller fyringsanlæg
Du har pligt til at informere kommunen, hvis du opfører en ny skorsten. Du skal meddele det til os, hvis du får et fyringsanlæg, da dette skal fremgå af din BBR ejermeddelelse.
Du kan kontakte byggesag ved at ringe tlf.: 56 57 54 24 eller skrive til byggesag@stevns.dk.