NemID

NemID bliver erstattet med MitID.

Bestil tid i Borgerservice

Hvis du har brug for hjælp med NemID eller MitID

NemID og MitID er dit sikre log-in til digitale selvbetjeningsløsninger.

Der er stadig enkelte steder du skal bruge dit NemID, men du skal bruge MitID når du f.eks. skal logge i netbank.

Værd at vide om NemID

Mere end 4,7 millioner har allerede fået MitID, og MitID er derfor godt i gang med at erstatte NemID. Alle NemID-brugere, der har behov for også fremadrettet at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, skal overgå til MitID.

Den 31. oktober 2022 lukkede de danske banker ned for brugen af NemID. Det betyder, at du ikke længere kan bruge NemID til at komme ind i din net- eller mobilbank, og du kan heller ikke godkende kortbetalinger på nettet med NemID. 

Har du ikke fået MitID endnu, kan du stadig få det: i en begrænset periode vil du fortsat kunne migrere med NemID på MitID.dk, men det er scanning med pas i MitID appen eller udstedelse i Borgerservice, som er fremtidens måde at få MitID på.

Over en periode vil du opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID. Når NemID udfases på andre private og offentlige hjemmesider og selvbetjeninger, vil du ikke kunne bruge disse, før du har fået MitID. Har du NemID i dag, og vil du gerne fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID. Den endelige nedlukning af NemID sker den 30. juni 2023. 

Overgangen til MitID sker over en længere periode, hvilket betyder, at du stille og roligt kan vænne dig til at bruge dit nye ID, samtidig med at du stadig kan bruge NemID mange steder.     

Nedlukning af Sikker e-mail-løsningen

Sikker e-mail-løsningen som man kender i NemID, bliver ikke videreført i MitID. Såfremt du er bruger af Sikker e-mail i NemID, vil du ikke kunne sende og modtage e-mails gennem NemID, når NemID er nedlukket. MitID kan heller ikke bruges til at dekryptere gamle mails krypteret med NemID. Når NemID er lukket ned, har du mistet adgangen til dine e-mails krypteret med NemID, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at du gemmer dine krypterede e-mails i PDF-format inden medio 2023, såfremt du fortsat ønsker at kunne læse disse. 

MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur

Med NemID lukker også NemID til Erhverv, hvilket inkluderer NemID medarbejdersignatur. Anvender du som borger i dag NemID medarbejdersignatur gennem dit arbejde eller dit foreningsliv, vil virksomheden eller foreningen blive inviteret til at tilslutte sig MitID Erhverv.

MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet. Du kan bruge MitID til fx at logge på netbanken eller borger.dk.

MitID har afløst NemID, fordi der er brug for et digitalt ID, som kan leve op til fremtidens sikkerhedskrav og behov. 

Med MitID er du godt beskyttet mod identitetstyveri, da du kan få besked både gennem MitID appen, på SMS eller e-mail, hvis nogen fx forsøger at aktivere MitID appen fra en ny enhed. Samtidig stilles der høje krav til identitetssikring, dvs. at du kan dokumentere din identitet, både når du skal have MitID, og når du bruger det til fx at overføre penge eller logge ind på en selvbetjeningsløsning.

Det er gratis at få og bruge MitID.

Selvom du har fået MitID, skal du stadig beholde dit NemID nøglekort eller nøgleappen, indtil NemID er helt udfaset i sommeren 2023.

MitID er ved at erstatte NemID. Du skal derfor som udgangspunkthave et MitID i stedet for et NemID.

Der er flere måder at få MitID på: 

  • Få MitID på MitID.dk 
    Du kan få MitID på MitID.dk, hvis du har NemID. Du skal desuden have adgang til SMS eller e-mail, hvor du vil modtage informationer, som du skal bruge undervejs. 
  • Få MitID med pas 
    Du kan bruge dit pas og MitID appen til at få MitID. MitID appen kan aflæse en chip i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er. Det kan være et alternativ til at gå i Borgerservice. 
  • Få MitID i Borgerservice
    Du kan få MitID i Borgerservice. Husk at bestille tid i Borgerservice og medbringe gyldig legitimation. 

Læs mere om, hvordan du får MitID på MitID.dk

Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode er steder, hvor du stadig kan få brug for NemID. Du får besked, når du ikke længere behøver at gemme dit NemID.

NemID har siden 2010 været dit sikre login-in til digitale selvbetjeningsløsninger. MitID er dog godt i gang med at erstatte NemID. Alle NemID-brugere, der har behov for også fremadrettet at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, skal overgå til MitID. 

NemID består af et personligt bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med en række nøgler (engangskoder).

Med nøglekortet i hånden har du mulighed for at få adgang til hele din digitale hverdag, fx sygehusjournal, ejendomsoplysninger, status på venteliste til vuggestue osv., og du kan sikkert tilgå din netbank på sikker vist fra både computer, tablet eller smartphone med netadgang – fx derhjemme, på arbejdet eller på biblioteket. 

NemID fås også som applikation, NemID nøgleapp, til tablets og smartphone og er et digitalt og gratis supplement til nøglekortet. Med nøgleappen behøver du ikke at lede efter nøgler på nøglekortet, og du løber aldrig tør for nøgler.

MitID erstatter NemID

Den 31. oktober 2021 lukkede de danske banker ned for brugen af NemID. Det betyder, at du ikke længere kan bruge NemID til at komme ind i din net- eller mobilbank, og du kan heller ikke godkende kortbetalinger på nettet med NemID. 

Over en periode vil du opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID. Når NemID udfases på andre private og offentlige hjemmesider og selvbetjeninger, vil du ikke kunne bruge disse, før du har fået MitID. Har du NemID i dag, og vil du gerne fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID. Den endelige nedlukning af NemID sker den 30. juni 2023. 

MitID er ved at erstatte NemID. Du skal derfor som udgangspunkthave et MitID i stedet for et NemID.

Hvis du dog alligevel ønsker et NemID, fx fordi du skal tilgå en tjeneste, hvor man endnu ikke kan benytte MitID, så kan du stadig få udstedt et NemID lidt endnu. 

Du få NemID på følgende måder:

  • Bestil NemID ved personlig henvendelse i kommunens borgerservice. Du skal huske at bestille tid og medbringe gyldig legitimation.
  • Hvis du bor i udlandet, kan du bestille NemID online på nemid.nu. Du skal efterfølgende afhente din midlertidige adgangskode hos en dansk repræsentation. 

Du kan få NemID, når du:

  • er fyldt 15 år, dvs. er 15 år eller derover.
  • har et dansk cpr-nummer.
  • kan opfylde legitimationskravene.

Bemærk: Hvis du ikke har en fast adresse i folkeregistret, skal du oplyse en postadresse, som dine NemID-nøglekort kan sendes til.

Se krav til legitimation på nemid.nu.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke har et NemID eller MitID?

Det skal være muligt at være borger i Danmark uden at have et NemID eller MitID. På trods af, at Folketinget har besluttet, at borgere i højere grad skal have mulighed for at betjene sig selv på internettet ved hjælp af NemID eller MitID, kan der kan være flere årsager til, at en borger ikke kan få udstedt et NemID eller MitID.

Danske offentlige myndigheder har pligt til at give borgere uden et NemID eller MitID adgang til samtlige offentlige services. Borgere uden NemID eller MitID kan derfor foretage de samme handlinger, ansøgninger og registreringer på lige fod med borgere, som har et NemID eller MitID.

Som tommelfingerregel har du som borger altid mulighed for at bede en offentlig myndighed om at få adgang til en ydelse uden brug af NemID eller MitID. Så selvom mange offentlige tjenester i dag kræver, at du som borger logger ind med NemID eller MitID, kan du faktisk foretage de samme handlinger og anmodninger uden brug af NemID eller MitID.

Hvilke muligheder har jeg?

Skal du som borger foretage ændringer i dine personforhold, fx adresseskift, søge boligstøtte eller bestille feriepenge, kan disse tjenester tilgås via blanketter gennem fremmøde i et borgerservicecenter. Mange tjenester kan også tilgås online uden brug af NemID eller MitID. Har du, fx af din praktiserende læge, modtaget en henvisning til en speciallæge, kan du frit lave opslag på behandlere på Sundhed.dk uden at logge på med NemID eller MitID.

Eksempelvis kan du som studerende foretage uddannelsesvalg gennem optagelse.dk med og uden brug af NemID eller MitID. Skal du søge SU, er det muligt at ansøge om dette via post til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Har du behov for at tilgå fx dine sundhedsoplysninger, kan disse fremskaffes via kontakt til det pågældende sygehus eller gennem henvendelse til egen læge.

Du har også mulighed for at give en pårørende fuldmagt til at handle på dine vegne. Det gør du via Digital Fuldmagt-ordningen, der giver adgang til mange offentlige selvbetjeninger. Din pårørende skal bruge eget NemID eller MitID. Hvis der er tale om fuldmagt til ikke-offentlige selvbetjeninger  – fx din netbank – skal du kontakte den relevante virksomhed direkte.
Læs mere om Digital Fuldmagt: 

Den digitale postkasse

Borgere i Danmark bliver tilknyttet en digital postkasse, når de fylder 15 år. Denne postkasse tilgås som udgangspunkt ved brug af NemID eller MitID, men har du ikke et NemID eller MitID, kan du igennem borgerservice ansøge om at blive fritaget for Digital Post fra offentlige myndigheder. Dette betyder, at du i stedet for at modtage post fra offentlig myndigheder i din digitale postkasse, vil modtage post i brevform. Du skal dog leve op til ét af dem fem fritagelseskriterier. Læs mere om fritagelse fra Digital Post:

Alternativt har du mulighed for at give en anden person læseadgang til din digitale postkasse. Læs mere om læseadgang til Digital Post:

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at du følger disse tre råd om, hvordan du passer på dit NemID:

  1. Del aldrig dit NemID-brugernavn, -adgangskode eller -nøglekort med andre
  2. Vælg et stærkt og unikt kodeord til dit NemID
  3. Hent NemID nøgleappen, så du kan bruge NemID fra din smartphone eller tablet. Nøgleappen kan hentes i App Store eller på Google Play.

Hvad skal du gøre ved mistanke om misbrug af dine oplysninger?

Hvis du har mistanke om, at nogen har fået kendskab til dine NemID-oplysninger, så sørg for at standse skaden hurtigst muligt. Det gør du på følgende måde:

  1. Spær dit NemID. Hvis du ved eller har mistanke om, at nogen misbruger dit NemID, skal du straks spærre din adgangskode. Det gør du ved at ringe til NemID-supporten på telefon 72 24 70 50 eller selv spærre det på nemid.nu
  2. Kontakt din bank for at sikre, at der ikke er sket misbrug af din konti.
  3. Anmeld det til politiet. Du bør altid melde det til politiet, hvis dine personlige oplysninger er blevet stjålet.

MitID er blevet automatisk førstevalg, når man skal logge ind på offentlige hjemmesider og selvbetjeninger.

Har du ikke fået MitID endnu, kan du dog fortsat benytte NemID til at logge ind på offentlige hjemmesider og selvbetjeninger.

Du kan skifte mellem MitID og NemID i fanebladene, hvis du bruger en computer, eller trykke på menuknappen med de tre vandrette streger i øverste venstre hjørne, hvis du bruger en telefon eller tablet.

Vær opmærksom på, at du ikke længere kan bruge NemID til at komme ind i din net- eller mobilbank, og du kan heller ikke godkende kortbetalinger på nettet med NemID.

Har du ikke fået MitID endnu, kan du stadig få det: i en begrænset periode vil du fortsat kunne migrere med NemID på MitID.dk, men det er scanning med pas i MitID appen eller udstedelse i Borgerservice, som er fremtidens måde at få MitID på.

Over en periode vil du opleve, at der er færre og færre muligheder for at bruge NemID. Når NemID udfases på andre private og offentlige hjemmesider og selvbetjeninger, vil du ikke kunne bruge disse, før du har fået MitID. Har du NemID i dag, og vil du gerne fortsætte med at betjene dig selv på nettet, så skal du have MitID. Den endelige nedlukning af NemID sker den 30. juni 2023. 

Hvis du har mistet dit NemID nøglekort, kan du selv bestille et nyt på nemid.nu. Herefter spærres dit gamle nøglekort automatisk.

NemID er din personlige signatur, og det betyder, at du ikke må give andre adgang til at bruge dit NemID.

Hvis du er under værgemål, skal din værge anvende sit eget NemID til at logge på den tjenesteudbyder (fx Skatteforvaltningen eller netbank), som du ønsker hjælp til.

Tjenesteudbyderen skal herefter give din værge mulighed for at vælge, om værgen agerer på egne vegne eller på vegne af dig. 

Det er endnu ikke alle systemer, som tilbyder den mulighed, og det er op til den enkelte tjenesteudbyder, om det skal være muligt i netop deres løsning.

Du har mulighed for at klage over en afgørelse, hvis du er blevet nægtet at få udstedt et NemID, eller dit NemID er blevet spærret.

For at klage skal du kontakte Digitaliseringsstyrelsen på en af følgende måder: 

  • Ringe på telefonnummer 33 92 52 00
  • Sende en mail til: info@digst.dk
  • Sende et brev til: Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København med titlen ”Klage over NemID”.

I din klage bedes du oplyse: 

  • Navn
  • Telefonnummer
  • Beskrivelse af klagen 

Læs mere om reglerne for NemID

Indhold fra borger.dk

Værd at vide om opdatering af ID-oplysninger i NemID

Kravene til MitID er større end i NemID, fordi sikkerhed på it-området har ændret sig meget, siden NemID blev lanceret i 2010. MitID lever op til de nyeste internationale standarder for sikkerhed. NemID er i tidens løb blevet udstedt på forskellige måder. Det er ikke alle udstedelser, der lever op til de krav, der gælder for MitID. Det er primært NemID, der er udstedt online, eller nogle af de NemID, der er udstedt af banker, som kræver en opdatering for at blive klar til MitID.

Du har to muligheder:

  1. Du kan på én gang opdatere dine ID-oplysninger og få MitID via MitID app. Læs mere under “Brug MitID app” 
  2. Du kan også tage i borgerservice og få hjælp. Her vil du få MitID med det samme. Læs mere under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice” 

Dine ID-oplysninger i NemID skal være opdaterede, før du kan få MitID. Der kan dog være forskel på, om du skal gøre noget aktivt eller ej, da det afhænger af, hvordan dit NemID er blevet udstedt.

Hvis du skal opdatere ID-oplysninger, har du formentligt modtaget et brev fra Digitaliseringsstyrelsen via Digital Post, eller du har måske engang fået besked fra din bank. Du får det også at vide, når du prøver at oprette dig som bruger i MitID på MitID.dk. 

Det skal de ID-oplysninger, der er koblet til dit NemID, og som er med til at bekræfte din NemID-identitet. Din identitet bliver bekræftet ved, at du scanner dit pas. NemID og MitID er nemlig ligesom dit pas et bevis på, at du er den, du er.

NemID og MitID kan bruges til mange ting, som har stor betydning for dig. Der er derfor strenge regler for, hvordan vi bedst beskytter dig og dit digitale ID.

De fleste kan få MitID ved at identificere sig med NemID. Nogen skal dog først opdatere deres ID-oplysninger i NemID, før de kan få MitID. Gælder det for dig, får du det at vide, når du prøver at få MitID med NemID på MitID.dk.      

Du har to muligheder:

  • Du kan selv opdatere dine ID-oplysninger og få MitID via MitID app. Læs mere under “Brug MitID app” 
  • Du kan også tage i borgerservice og få dem til at hjælpe dig. Her vil du få MitID med det samme. Læs mere under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice”. 

Den nemmeste måde at opdatere dine ID-oplysninger og få MitID på er ved at bruge MitID app.  

For at få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID via MitID app skal du bruge:  

  • Et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. 
  • En smartphone, der kan scanne chippen i dit pas eller ID-kort (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone-modellerne 7 og opefter. Kan din telefon ikke scanne, så kan du låne en andens telefon til at oprette dig som bruger. Bagefter kan du lægge MitID appen på din egen telefon. 

Sådan gør du:  

  1. Hent MitID appen i App Store eller Google Play 
  2. Åbn MitID app 
  3. Åbn "Indstillinger" (tandhjulet øverst til venstre) 
  4. Tryk på "Opret MitID" og følg trinene. Passet skal du bruge, når du skal oprette MitID i appen. Det bruger du til at bevise, hvem du er. Det fungerer ligesom i paskontrollen i lufthavnen, hvor dit ansigt og dit pas bliver sammenlignet. Informationerne om dig bliver kun brugt til dette – og bliver altså ikke gemt. Du bliver guidet undervejs, når du følger trinene i MitID appen. 

For at få MitID gennem MitID app skal du bruge en telefon, der kan aflæse chippen i dit pas og have et dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Hvis du ikke har et pas, kan du gå i borgerservice og få MitID. I de fleste kommuner skal du bestille tid. Husk at medbringe gyldig legitimation. Læs mere om, hvordan du får MitID i borgerservice under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice”. 

Hvis du ikke kan benytte MitID app, så kan du på én gang få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice. I de fleste kommuner skal du bestille tid. 

For at få hjælp til MitID i borgerservice skal du kunne bevise, hvem du er. Det skyldes, at der i MitID er høje krav til, at man kan dokumentere sin identitet, bl.a. for at undgå identitetstyveri. 

Skal du have hjælp til MitID i borgerservice, skal du: 

  • medbringe gyldig legitimation
  • svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registreret) - eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig. Vidnet skal have haft MitID i mindst 10 dage. 

Hvis du ikke har MitID app, kan du hente den i App Store eller Google Play Butik.

Kan du ikke benytte MitID app, så kan du gå i borgerservice og få MitID. I de fleste kommuner skal du bestille tid. Medbring gyldig legitimation. Læs mere om, hvordan du får MitID i borgerservice under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice”.  

Hvis du ikke har et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas og skal have opdateret dine ID-oplysninger, så skal du gå i borgerservice og få MitID.   

I de fleste kommuner skal du bestille tid. Medbring gyldig legitimation. Læs mere om, hvordan du får MitID i borgerservice under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice”.  

For at kunne scanne chippen i passet, skal du bruge en smartphone, der kan aflæse chippen i dit pas (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone-modellerne 7 og opefter.  

Hvis du ikke har en telefon, der kan aflæse chippen i dit pas, så kan du med MitID app bruge en andens telefon. Med MitID app kan du nemlig scanne dit pas og oprette dig som MitID bruger med en andens telefon. Bagefter kan du lægge MitID appen på din egen telefon. 

Er det ikke muligt for dig at bruge en telefon, der kan aflæse chippen i dit pas, så skal du i borgerservice. I de fleste kommuner skal du bestille tid. Medbring gyldig legitimation. Læs mere om, hvordan du får MitID i borgerservice under “Få opdateret dine ID-oplysninger og få MitID i borgerservice”. 

Digitale løsninger bliver erstattet af nye løsninger over tid, fordi de fortsat skal være sikre og følge med udviklingen. MitID lever op til de nyeste internationale standarder for sikkerhed. Det betyder, at alle også i fremtiden kan færdes trygt på internettet.

NemID er og har altid været en sikker løsning, både nu og i resten af NemID’s levetid, men vi skal hele tiden følge med udviklingen. Med MitID er der større krav til at sikre din identitet, og det er derfor nødvendigt, at MitID lever op til disse krav. På den måde kan MitID være Danmarks digitale ID i mange år frem.   

National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS)

De skærpede krav er baseret på den nationale standard, NSIS, der stiller en række krav til at sikre digitale identiteter i Danmark.

NSIS-standarden er en ny, national ramme for tillid til digitale identiteter og vil gælde for MitID.

NSIS-standarden er afstemt med de tilsvarende regler for EU, som stammer fra eIDAS-forordningen. EIDAS-forordningen er med til at fremme, at den danske digitale it-infrastruktur understøtter et digitalt indre marked i EU, og at danskerne fremover vil have mulighed for at betjene sig selv i en række europæiske landes selvbetjeningsløsninger med deres danske, digitale ID.   

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål til MitID og opdatering af ID-oplysninger, kan du kontakte supporten.

Supporten kan kontaktes på:

Telefon: 33 98 00 12

Telefontid:

  • Mandag-fredag: kl. 08:00-20:00
  • Lørdag, søndag og helligdage: kl. 10:00-16:00. 

Skriv til os:

Har du ikke mulighed for at benytte dig af de digitale muligheder, så kan du få MitID i borgerservice. Der kan dog være situationer, hvor du ikke har mulighed for at møde fysisk op i borgerservice, f.eks. hvis du har et fysisk eller psykisk handicap, er indlagt el.lign. I disse tilfælde skal du kontakte din kommune for at tage en dialog om, hvordan du kan få hjælp.

Der skal være sikkerhed for, at det er den rigtige person, der opdaterer ID-oplysningerne. Langt de fleste pas indeholder en chip med en særlig beskyttelse, der gør, at passet ikke kan kopieres.

En telefon, som ikke indeholder en NFC-læser, vil ikke være i stand til at scanne chippen i passet, og vil ikke kunne kontrollere, om passet fx er kopieret. Når passet bliver scannet, tjekker app’en i Rigspolitiets systemer, at passet er gyldigt.

NFC står for Near Field Communication, som er en teknologi, der gør det muligt at forbinde forskellige enheder. 

Indhold fra borger.dk