Opsætning af telemast eller mobilantenne

Din ansøgning begynder med startskemaet - find det her på siden.

Telemaster - sådan ansøger du

Når du skal ansøge om at sætte en telemast eller mobilantenne op, skal du først udfylde startskemaet og sende til os. Du finder link til formularen ovenfor.

Startskemaet er både en hjælp til dig, som ansøger, og til os, som sagsbehandler, så processen bliver så hurtig og effektiv, som muligt.

Vejledning til startskema

Når en mast skal placeres i Stevns, er vi særligt opmærksomme på omgivelserne. Vi ser bl.a. på placering nær byer, skov og i det åbne landskab.

Få overblik over mulighederne for at placere en mast i Stevns på kortet her

Her kan masten ofte opstilles

  • Indenfor en samlet større bymæssig bebyggelse eller i erhvervsområder, der ikke ligger indenfor eller nær kulturmiljøer eller kirker, er Stevns Kommune mindre restriktiv til placeringen af master
  • I landsbyer og spredt bebyggelse stiller kommunen krav til, at masten placeres i nær tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller at antennerne monteres på eksisterende anlæg

Her kan masten muligvis opstilles

  • Placering af master i tilknytning til skov eller større områder med høj beplantning kan i nogle tilfælde tillades efter en konkret vurdering
  • Placering af telemaster i storskala-landskaber kan i nogle tilfælde tillades efter en konkret vurdering

Her bør masten ikke opstilles

  • Placering af fritstående master bør helt undgås det åbne land
  • Placering af telemaster bør helt undgås i småskala-landskaber

  • Indenfor bevaringsværdige landskaber vejer hensynet til landskabsværdierne højere end samfundsmæssige hensyn og hensynet til naboer

  • Det flade åbne stevnske kystlandskab er særligt sårbart overfor placering af master. Indenfor strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet ansøges herom. Indenfor kystnærhedszonen skal man kunne dokumentere et særligt behov for kystnær placering

Hent hele vejledningen og se foto-eksempler her (PDF)

Når du ansøger om at opstille en antennemast i Stevns Kommune, skal ansøgningen indeholde fotovisualiseringer, der viser, hvordan masten bliver indpasset i omgivelserne.

Fotovisualiseringerne skal opfylde følgende krav:

  • Du skal udarbejde mindst 2-3 visualiseringer. Vi kan kræve, at du laver flere, hvis ikke de medsendte er tilstrækkelig dokumentation
  • Visualiseringerne skal udarbejdes på grundlag af konkrete fotos taget i det konkrete område, hvor du søger om at placere masten
  • Fotos, der danner baggrund for visualiseringerne, skal tages fra forskellige afstande og positioner, som viser både mastens nær- og fjernvirkning
  • Fotos skal tages fra steder, hvor folk færdes - fx veje og stier, bebyggede eller rekreative områder
  • Hvis masten søges placeret nær bevaringsværdige bygninger, kirker, vartegn, eller andre kulturværdier samt i bevaringsværdige landskaber, skal mastens forhold til disse vises ved mindst en visualisering
  • Fotos skal tages, så de sigter i øjenhøjde og skal være så naturtro, som muligt, f.eks. med objektiv 35-60 mm.
  • Visualiseringerne skal indeholde målbare referencer, såsom bygninger og anlæg, biler, veje eller træer
  • Visualiseringerne skal ledsages af et kort med præcise fotostandpunkter og fotovinkler samt målestoksforhold. Send gerne kortet med visualiseringspunkterne på forhånd, så vurderer vi, om billederne tages fra det rette sted

Hent hele vejledningen og se foto-eksempler her (PDF)

Ansøgninger om IOT-master skal indeholde tilsagn fra mindst én mobiloperatør. Kravet sikrer samarbejdet imellem operatørerne, så opsætning af unødvendigt mange master undgås.

Beslutningen om kravet blev taget af Udvalget for Plan, Miljø og Teknik på dets møde den 11. maj 2021. Læs referatet for beslutningen (sagsnummer 496).

Du finder de gældende retningslinjer for telemaster og for bevaringsværdige landskaber i Stevns Kommuneplan 2021.

Åbn Stevns Kommuneplan 2021 hos Niras

Teknik & miljø