Hvornår er jeg iværksætter?
Når du overvejer at starte virksomhed, eller når du for nylig har startet virksomhed, er du iværksætter.
Hvad kan jeg få rådgivning om?
Stevns Erhvervsråd kan rådgive dig i spørgsmål om:
- Økonomi og finansiering
- Skat og moms
- Forsikringer og rettigheder som iværksætter
- Forberedelse før et besøg i banken
- Strategi og forretningsudvikling
- Markedsføring og salg
Hvad kan jeg få af specialiseret rådgivning?
Har du brug for specialiseret rådgivning, kan Stevns Erhvervsråd hjælpe dig med at tage kontakten og ofte sikre dig en aftale om 1-2 timers gratis vejledning.
Få hjælp til at tage kontakt til:
- En advokat
- En revisor
- En marketingspecialist
- En patent- og varemærkerådgiver
Hvilke arrangementer og kurser er der for iværksættere?
Informationsmøder
Stevns Erhvervsråd tilbyder flere gange årligt et informationsmøde for iværksættere. Her får du den viden, som du har brug for i opstartsfasen af din virksomhed.
Mindst to gange årligt holder erhvervsrådet et kursus for iværksættere. Her har du mulighed for at komme i dybden med udviklingen af dine egne forretningskoncepter, og du får samtidig lejlighed til at møde en advokat, en revisor, en bankrådgiver, en regnskabskonsulent og en pensionsrådgiver.
Netværk
Her kan du cirka hver anden måned møde andre lokale iværksættere. Møderne er en oplagt mulighed for at møde nye forretningspartnere og sparre med andre iværksættere.
Find arrangementer
Find alle erhvervsrådets arrangementer på deres hjemmeside
Hvordan bliver jeg medlem af Stevns Erhvervsråd?
Har du haft dit cvr.-nr. i mindre end 1 år, får du 50 % i rabat på dit medlemskab i Stevns Erhvervsråd.
Meld dig ind i Stevns Erhvervsråd