Få et fleksjob der tager hensyn til dine arbejdsevner

Arbejdet i dit fleksjob bliver tilrettelagt ud fra dit behov for at blive skånet. Det gælder både din arbejdstid og dine opgaver. Jobcenteret skal godkende dit fleksjob, inden ansættelseskontrakten med din arbejdsgiver indgås. Jobcenteret vil i den forbindelse hjælpe med at fastsætte:

• dine skånebehov
• dit timetal i jobbet
• din effektive arbejdstid i jobbet.

Der skelnes mellem timetal og effektiv arbejdstid, fordi det har betydning for hvordan din løn i fleksjobbet udbetales. Arbejdsgiveren udbetaler løn for det arbejde, du udfører, dvs. din effektive arbejdstid. Lønnen supplerer jobcentret med et fleksløntilskud til dig. Hvis du fx har brug for mange pauser i løbet af en arbejdsdag, kan du og din arbejdsgiver – i samarbejde med jobcentret – indgå en aftale om, at du ansættes i en stilling på fx 15 timer om ugen, med en effektiv arbejdstid på 12 timer.

Vurderingen af timetal og effektiv arbejdstid vil altid afhænge af det konkrete job. Selvom du måske har været i en praktik eller i et andet fleksjob, hvor du kunne arbejde et bestemt antal timer i netop den funktion, kan det godt være, at du fx kan arbejde lidt flere timer i et fleksjob med andre arbejdsopgaver. Timetallet i fleksjobbet kan også ændre sig undervejs. Fx fordi du efterhånden får rutine i at løse dine arbejdsopgaver, så du kan klare at arbejde lidt flere timer, eller fordi du får det bedre, så din arbejdsevne bliver større.

Udvikling i jobbet

Jobcentret indkalder dig til en personlig samtale om fleksjobbet, som minimum hver gang der er gået 2 ½ år i jobbet. Jobcenteret kan efter behov inddrage din arbejdsgiver, fx til en drøftelse af mulige initiativer, der kan forbedre din arbejdsevne.

Det er vigtigt, at du og din arbejdsgiver har en fælles forståelse af, hvordan det går, og at I løbende taler om eventuelle behov for, at der sker justeringer i jobbet. Det kan fx være, at du kan gå op i effektiv arbejdstid, og/eller at en anden indretning af arbejdspladsen kan forbedre din arbejdsevne.

Hvis du er ansat i et midlertidigt fleksjob, vil kommunen indkalde dig til en samtale efter 4½ år for at vurdere, om du fortsat er berettiget til et fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at du fortsat er berettiget til fleksjob, kan du sagtens blive i det samme fleksjob.

Din arbejdsgiver betaler løn for det arbejde, du udfører i fleksjobbet. I aftaler lønnen ud fra den overenskomstmæssige løn inden for dit arbejdsområde. Kommunen supplerer din løn med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra din arbejdsgiver. Både løn og fleksløntilskud udbetales direkte til dig.

Dit jobcenter hjælper dig i forbindelse med etableringen af jobbet og eventuelle ændringer i dine arbejdsforhold. Jobcenteret hjælper med at vurdere din arbejdsevne i det konkrete fleksjob, dvs. hvor mange timer du kan arbejde i fleksjobbet, og hvor mange af de timer, du arbejder effektivt. Har du fx brug for mange pauser i løbet af en arbejdsdag, kan der godt være forskel på, hvor mange timer du er ansat, og hvad din effektive arbejdstid er. Din arbejdsgiver betaler løn for din effektive arbejdstid.

Fleksløntilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af højeste dagpengesats, dvs. 19.333 kr. (2023) pr. måned. Fleksløntilskuddet nedsættes på baggrund af den løn, du inkl. pension får fra din arbejdsgiver, og evt. anden lønindtægt. Din løn og fleksløntilskuddet kan tilsammen højst udgøre den løn, du ville få, hvis du var ansat på fuld tid i den samme stilling.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af din løn før skat op til 15.817 kr. (2023) pr. måned, inkl. pensionsbidrag. Hvis lønnen inkl. pensionsbidrag overstiger dette beløb, bliver fleksløntilskuddet nedsat med 55 pct. for den del af lønnen, der ligger over 15.817 kr. (2023).

Som ansat i fleksjob skal du indbetale et bidrag til ATP på fem pct. af det beregnede fleksløntilskud, dog højst 500 kr. om måneden. Derudover indbetaler kommunen et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud.

Læs mere om beregning af månedsindtægt i fleksjob:

• Hvem kan få fleksjob?
• Fleksjob, barsel og udenlandsk arbejdsgiver ved konkurs og ophør

Hvis du blev ansat inden 1. januar 2013

Du får overenskomstmæssig løn, hvis du blev ansat i dit nuværende fleksjob inden 1. januar 2013.

Din arbejdsgiver får et offentligt tilskud, der svarer til enten halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af din arbejdsevne. Tilskuddet tages løbende op til vurdering. Hvis din arbejdsevne ændrer sig, kan tilskuddet øges, mindskes eller helt bortfalde.

Som ansat i fleksjob er du omfattet af ferielovens regler. Det vil sige, at du optjener ret til 25 dages betalt ferie, som enten er løn under ferie eller feriegodtgørelse. Ferien holdes med fem dage om ugen. Det gælder også, selvom du ikke arbejder fem dage om ugen.

Hvis du modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, kan du få fleksløntilskud under ferien. Tilskuddets størrelse bliver udregnet på baggrund af den udbetalte løn eller feriegodtgørelse, på samme måde som når du ikke holder ferie i fleksjobbet.

Hvis du endnu ikke har optjent ret til 25 dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, kan du modtage ledighedsydelse for de resterende dage. Kommunen skal før feriens start have din besked om, at du ønsker at holde ferie med ledighedsydelse.

Ferie med ledighedsydelse

Du har ret til at holde ferie med ledighedsydelse allerede det første ferieår, du er ansat i et fleksjob eller er ledig og søger et fleksjob. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.

Har du modtaget ledighedsydelse hele ferieåret optjener du 5 ugers ferie. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Du skal afholde ferie med ledighedsydelse, inden ferieafholdelsesperioden slutter, det vil sige 4 måneder efter ferieårets udløb. Du kan ikke overføre din ferie med ledighedsydelse fra et ferieår til det næste.

Feriepenge, som du har optjent i et tidligere job, trækkes fra det antal dage, som du kan holde ferie med ledighedsydelse i. Men det gælder kun, hvis din optjente ferie og din ret til feriedage med ledighedsydelse sammenlagt bliver mere end 25 feriedage.

Du skal søge om ferie hos kommunen, senest 14 dage før din ferie begynder. Hvis du først kontakter jobcentret, efter ferien er startet, har du først ret til ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor du har kontaktet jobcentret.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, inden fire uger efter at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Når du er godkendt til fleksjob, har du ret til ledighedsydelse, indtil du bliver ansat i et fleksjob. Du får også ret til ledighedsydelse, hvis du bliver ledig fra et fleksjob.

Når du modtager ledighedsydelse, skal du møde til jobsamtaler med dit jobcenter mindst 4 gange inden for de første 6 måneder. Herefter skal du møde til jobsamtaler, når jobcenteret mener, at der er behov for det. Du har også ret til selv at bede om at komme til jobsamtale i jobcenteret. Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund har du desuden ret til at deltage i et jobrettet uddannelsesforløb inden for de første ni måneders sammenlagte ledighed.

Du skal selv aktivt søge job, lægge dit CV på Jobnet og deltage i de tilbud, jobcentret giver, herunder et tilbud om fleksjob. Du kan få hjælp af dit jobcenter til at finde et fleksjob eller få gode råd til din jobsøgning.

Den højeste sats for ledighedsydelse svarer til 89 pct. af højeste dagpengesats, dvs. 17.558 kr. (2023) pr. måned. Du vil få udbetalt den højeste sats for ledighedsydelse, hvis du opfylder en af disse betingelser, når du bliver godkendt til et fleksjob:

• Du ville være berettiget til barselsdagpenge eller sygedagpenge
• Du modtager sygedagpenge
• Du deltager i revalidering efter Min Plan
• Du modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få den højeste sats for ledighedsydelse, modtager du i stedet et beløb på niveau med kontanthjælp:

• Hvis du er forsørger, modtager du 15.874 kr. (2023) pr. måned.
• Hvis du er ikke-forsørger, modtager du 11.944 kr. (2023) pr. måned.

Hvis du har været ansat i et fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder, får du ret til ledighedsydelse på 89 pct. af dagpenges højeste beløb.

Størrelsen af din ledighedsydelse bliver ikke påvirket af din ægtefælles indkomst eller af, om du har formue.

• Ledighedsydelse

Du har ret til at holde ferie med ledighedsydelse allerede det første ferieår, du er ansat i et fleksjob eller er ledig og søger et fleksjob.

Ferieåret går fra 1. september til 31. august. Har du modtaget ledighedsydelse hele ferieåret optjener du 5 ugers ferie. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Du skal afholde ferie med ledighedsydelse, inden ferieafholdelsesperioden slutter, det vil sige 4 måneder efter ferieårets udløb. Du kan ikke overføre din ferie med ledighedsydelse fra et ferieår til det næste.

Feriepenge, som du har optjent i et tidligere job, trækkes fra det antal dage, som du kan holde ferie med ledighedsydelse i. Men det gælder kun, hvis din optjente ferie og din ret til feriedage med ledighedsydelse sammenlagt bliver mere end 25 feriedage.

Du skal søge om ferie hos kommunen, senest 14 dage før din ferie begynder. Hvis du først kontakter jobcentret, efter ferien er startet, har du først ret til ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor du har kontaktet jobcentret.

Du kan finde ledige fleksjob på jobnet.dk, men de allerfleste fleksjob bliver ikke slået op. Derfor er det en god idé at bruge dit netværk og søge uopfordret. Mange stillinger, der er slået op som almindelige deltidsstillinger, bliver også til fleksjob. Det er derfor en god idé også at søge på disse stillingopslag.

Måske skal du skifte branche, fordi du ikke længere kan arbejde inden for det område, hvor du tidligere har arbejdet. Hvis du er i tvivl om, hvad du kunne tænke dig at arbejde med, kan du komme i praktik på en virksomhed for at afprøve, om det er noget for dig.

Din arbejdstid og dine skånehensyn vil afhænge af dine konkrete arbejdsopgaver og af, hvordan opgaverne bliver tilrettelagt. Derfor er det noget, du og din arbejdsgiver må finde ud af i fællesskab.
Overvej også, hvordan du kan fortælle om dine skånebehov på en positiv måde.

Når du bliver tilbudt et fleksjob, skal du henvende dig til din kontaktperson i dit lokale jobcenter. En medarbejder fra jobcentret skal godkende fleksjobbet og vurdere din arbejdsevne i jobbet.

• <> body:nth-child(2) > div:nth-child(16) > div:nth-child(2) > div:nth-child(1) > div:nth-child(2) > div:nth-child(1) > div:nth-child(4) > div:nth-child(1) > div:nth-child(3) > article:nth-child(20) > section:nth-child(4) > div:nth-child(1) > div:nth-child(1) > span:nth-child(2) > ul:nth-child(5) > li:nth-child(2) > a:nth-child(1)" _cssrules="true" data-personalized="false">Guide om fleksjobsøgning ”1-2-3 skridt til fleksjob” (pdf)

Et fleksjobbevis kan gøre det lettere for dig at søge et konkret job. Fleksjobbeviset fortæller en arbejdsgiver, at du er godkendt til et fleksjob, og hvilke skånebehov du har. På beviset står der også nogle generelle informationer om fleksjobordningen.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, inden fire uger efter at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Beregneren viser din samlede månedsindtægt i fleksjob. Indtægten består af:

• en løn fra arbejdsgiver
• et fleksløntilskud fra kommunen, der beregnes ud fra lønnen.

Beregningen er vejledende, og den er baseret på dine oplysninger om løn og arbejdstid. Den løn, du indtaster i beregneren, er inkl. pension og diverse tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg. Du kan højst få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuldtid i den pågældende stilling. Fleksløntilskuddet gøres mindre, når løn og fleksløntilskud til sammen overstiger den fulde løn.

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare.

Disse betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:

• Du skal være under folkepensionsalderen
• Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
• Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx gennem omplacering, skal være undersøgt.

Der findes fleksjob inden for alle brancher. I et fleksjob kan du både arbejde med det fag, du er uddannet til eller har erfaring med fra tidligere. Eller du kan skifte fag og bruge dine erfaringer på nye måder.

Selve fleksjobbet er midlertidigt i fem år ad gangen, hvis du er startet i dit fleksjob efter 2012, og du ikke er fyldt 40 år. Efter 4½ år skal kommunen vurdere, om du fortsat er berettiget til et fleksjob.  Hvis kommunen vurderer, at det er du, kan du sagtens blive i det samme fleksjob.

Hvis du er fyldt 40 år, kan du få et permanent fleksjob efter dit første fleksjob. Det kan ske, hvis du fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for dig at komme i arbejde på almindelige vilkår.

Hvis du blev ansat inden 1. januar 2013

Hvis du blev ansat i dit nuværende fleksjob inden 1. januar 2013, skal kommunen ikke hvert femte år vurdere, om du fortsat er berettiget til fleksjob. Men hvis du skifter til et nyt fleksjob, gælder de samme regler som for fleksjob oprettet 1. januar 2013 eller senere.

Opfølgningssamtaler

Du vil blive indkaldt til en personlig samtale med jobcenteret, hver gang der er gået 2 ½ år i fleksjobbet.  Dette gælder, uanset om du er ansat før eller efter 2013.

Du kan ønske at komme i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, dvs. i den virksomhed, hvor du er – eller senest har været – ansat på almindelige vilkår. Inden du kan ansættes i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du opfylde de almindelige betingelser. Derudover skal du – hvis du har mere end 6 år tilbage til folkepensionsalderen - have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.

Det gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, fx en arbejdsulykke, og det samtidig er åbenlyst formålsløst at få dig tilbage i job på almindelige vilkår.

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du af kommunen få tilbud om støtte i form af tilskud til din selvstændige virksomhed, hvis du har varige og væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden.

Desuden er det en betingelse, at:

• din virksomhed er din hovedbeskæftigelse
• du inden for de seneste 24 måneder har arbejdet på din virksomhed i, hvad der svarer til lønarbejde i mindst 30 timer om ugen i sammenlagt 12 måneder.

Tilskuddets størrelse afhænger af virksomhedens overskud før renter.

Fleksydelse minder meget om efterløn. Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er målrettet personer, der er godkendt til et fleksjob og som har tilmeldt sig fleksydelsesordningen.

Hvornår du kan gå på fleksydelse, hvor længe og hvor meget du kan få i fleksydelse afhænger af, hvornår du er født:

• Læs mere om, hvem der kan få fleksydelse på borger.dk

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen, inden fire uger efter at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.