Voksenlæring med tilskud

Virksomheder kan få tilskud, hvis de ansætter én eller flere personer i voksenlære.

Til borger

En ordning som voksenlærling er en individuel vurdering, hvor der kigges på din alder, uddannelse, ledighed og fremtidsudsigter for uddannelse og jobmuligheder. Der er en række betingelser som skal være opfyldt, og disse afhænger af din situation.

Der er enkelte betingelser, der er fælles for alle:

  • Du skal være ufaglært eller have en forældet uddannelse*
  • Skal være fyldt 25 år
  • Derudover er der en række andre betingelser der skal være opfyldt, som er individuelle

* En forældet uddannelse er en erhvervsuddannelse, der ikke har været brugt i de sidste 5 år.

På STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) kan du læse mere om ordningen. 

Til arbejdsgiveren

Kommunen giver tilskud til arbejdsgivere, der ansætter ledige eller ufaglærte beskæftigede personer i voksenlære.

Virksomheden skal godkendes som praktiksted. Erhvervsskolen kan hjælpe med, at forklare hvordan I bliver godkendt som praktiksted.

Anvend VITAS, hvis din virksomhed ønsker at ansøge om at blive godkendt til voksenlærlingetilskud.

VITAS tilgås på www.vitas.bm.dk. Her er også en vejledning til udfyldning af ansøgningen. Du logger på via. virksomhedens digitale signatur (Mit-ID).

STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) - Virksomheder kan du læse mere om ordningen.