Digerne er som fysiske markører i landskabet, hvor de bidrager til et afvekslende landskab og ofte ser forskellige ud fra egn til egn. Digerne fungerer også som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.
Hvilke diger er beskyttede efter museumsloven?
- Stendiger
Vær opmærksom på, at diget kan have en kerne eller bagvold af jord eller være dækket af jord men have en kerne af sten. Digeforløb kun bestående af et eller to skifter sten kan også være omfattet af beskyttelsen.
- Offentligt ejede diger
Arealer som ejes af kommunen, staten eller folkekirken.
- Diger, som er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markerede med en fed sort streg.
- Diger, der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Digerne kan rumme levesteder for generelt beskyttede arter, hvor særlige regler gælder eller ligge i internationalt beskyttede områder.
- Ældre diger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haven mod gaden og diger langs præstegårdshaver og herregårdsparker er også beskyttede.
Diger i Danmark i er beskyttede i museumslovens § 29a, hvilket betyder, at du ikke må ændre på et dige, hvis du har et på din ejendom. Derudover kan digerne være beskyttet af anden lovgivning.
Hvad skal jeg gøre som ejer af et beskyttet dige?
Du skal sørge for at bevare diget. Det vil sige, at du skal holde god afstand til diget, når du arbejder i marken og undgå at gødske, sprøjte og foretage afbrænding på diget. Du må gerne beskære vegetation på diget men undgå at hive rødderne op.
Som lodsejer må du ikke beskadige eller fjerne et dige. Ønsker du at foretage ændringer, skal du søge Stevns Kommune om en dispensation. Vi er dog forpligtet til at tolke loven restriktivt og som udgangspunkt giver vi ikke tilladelse til at nedlægge et dige.
Tilsyn
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der fører tilsyn med digerne. Styrelsen kan indgå et samarbejde med kommunen om tilsynet.