Tandpleje 0-6 årige

Den første blivende kindtand, du kan se i munden er 6-årstanden. Den bryder frem bag de bagerste kindtænder. Den er svær at holde ren mens den bryder frem. Tanden er meget knudret og vil derfor let samle madrester og snavs op.

Der er meget vigtigt at hjælpe barnet med tandbørstningen indtil 10-12 års alderen.

Lakering af 6-årstanden

Nogle gange er furerne i 6-årstanden på en måde så selv en grundig tandbørstning ikke nok. Så kan vi lakere tanden med en gennemsigtig lak, så den bliver nemmere at holde ren. Selvom man har fået lakeret furerne i tanden, skal man alligevel huske at børste tænderne.

Amning er den bedste måde at ernære dit barn på, og amning er meget mere end mad.

Du får et tæt forhold til dit barn, bliver i stand til at dække dit barns behov for mad og kan samtidig vise det kærlighed.

Modermælken er den ernæring, der passer bedst til dit nyfødte barns behov, og den er lige ved hånden med den rette temperatur. Modermælk giver også en naturlig beskyttelse (antistoffer) mod infektionssygdomme - det er isæt maveinfektioner og allergi, som du kan forebygge og forsinke.

Astmamedicin ændrer mundhulens bakterieflora, og derfor får dit barn lettere svampeinfektion.

Noget astmamedicin indeholder desværre sukker. Hvis du bruger et astmapræparat, der indeholder sukkerarter, f.eks. laktose (mælkeglukose), risikerer dit barn desuden at få flere huller.

Vi anbefaler at:

• Du børster dit barns tænder inden det får medicinen
• Dit barn skyller munden efter indtagelse af medicinen
• Du spørger din læge, om I kan få et præparat uden sukkerarter

En sutteflaske bør kun indeholde modermælkserstatning, vand eller usødet te. Når dit barn er ca. 6 måneder gammel, kan det begynde at drikke af kop.

Kom ikke juice, sød saft eller drikkeyoghurt i sutteflasken. Hvis der tit er søde drikke i sutteflasken, vænner barnet sig til den søde smag, og det kan være svært at få det til at drikke andet. Jo længere tid, der er sukker på tænderne, desto større er risikoen for udvikling af huller.

Vær opmærksom på, at sutteflasker kan påvirke barnets tandstilling på sammen måde som en narresut.

Mælketænderne dannes fra 7. fostermåned, hvor fosteret er ca. 15 mm langt fra isse til hale. Der dannes en hesteskoformet fortykkelse i vævet i fosterets kæbe. Denne fortykkelse bliver en såkaldt 'tandliste', hvorfra først mælketænderne og derefter de blivende tænder udvikles. Ved fødslen er alle mælketænderne dannet og ligger i gummen.

Hvornår bryder mælketænderne frem?

Det er meget forskelligt, hvornår mælketænderne bryder frem. De fleste får deres første tand, når de er omkring seks måneder gamle, mens andre får deres første tand, når de er over et år gamle. Som regel er det de to små fortænder i undermunden, der kommer først.

Symptomer på tandfrembrud 

I ugerne inden en mælketand bryder frem, kan du ofte se en lille bleg bule på barnets gumme, og barnet kan i forbindelse med tandfrembrud være lidt pylret. Gummerne vil være irriterede og klø, og barnet savler oftest meget. 'Rød hale' kan forekomme, og barnet kan evt. have feber et par dage. Høj feber skyldes ikke tandfrembrud.

Mange børn kan lide at bide i en bidering i den periode, men man kan også massere gummerne med en finger eller en blød babytandbørste.

Tandbørstning på dit barn

Det allervigtigste for barnets tænder er tandbørstning. Derfor er det godt at starte tandbørstningen, så snart den første tand er synlig i munden. Forældre opfatter af og til tandbørstning på små børn som et overgreb, fordi barnet måske skriger og vrider sig. Men det er misforstået godhed mod barnet, hvis du undlader at børste tænderne. Det er nemlig endnu mere synd for barnet, hvis der kommer huller.

To minutters tandbørstning hver morgen og aften er trods alt bedre end en end times behandling i tandlægestolen.

Dit barn har brug for hjælp til tandbørstningen indtil 10-12 års alderen. 

Hvad kan du gøre?

Børst dit barns tænder helt rene morgen og aften, også selvom barnet ikke har lyst. Det varer nemlig ikke ret længe, før barnet opdager, at der er nogle ting, der skal gøres. Og så bliver tandbørstningen ofte rar og hyggelig.

Lad evt. dit barn få en tandbørste, som barnet  kan kigge på og putte i munden, mens det ligger på puslebordet. Brug selv en anden tandbørste. Støt barnets hoved, så I ikke skader barnets mund. Børst med små gnubbe-eller cirkelbevægelser langs tandkødsranden - og på tyggefladerne, når kindtænderne bryder frem.

Det kan være en god idé at sætte et spejl op over barnet, så det kan se, hvad der foregår. En sang, leg eller en historie kan også hjælpe med til at gøre tandbørstningen lettere.

Børn i trodsalderen bruger gerne tandbørstningstidspunktet til at markere sig, men det går oftest over, hvis du fastholder tandbørstningen.

Brug af tandpasta

Du kan bruge tandpasta med et lavt fluorindhold, der er specielt beregnet til små børn. Men vi anbefaler at bruge voksentandpasta med fluor, dog ikke mere end hvad der svarer til barnets lillefingernegl. Det er dig som forældre, der skal dosere tandpastaen på tandbørsten og ikke dit barn.

Der er mange forskellige slags tandpasta, men det er vigtigt at vælge en tandpasta, der er tilsat fluorid. Fluortandpasta er et effektivt middel til at formindske risikoen for huller, idet fluor har den virkning, at det styrker emaljen så den ikke så let går i opløsning.

I kæben under mælketænderne ligger de nye, blivende tænder. Efterhånden som de nye tænder vokser, bliver mælketændernes rødder opløst - og mælketanden falder ud. Der kan gå flere måneder inden den nye tand kommer til syne.

I 6-årsalderen begynder mælketænder at blive løse, og det er som regel fortænderne i undermunden der skiftes først. Senere kommer turen til fortænderne i overmunden. Hjørnetænderne skiftes som regel i 9-10 års alderen.

Man får i alt 28 tænder, senere mellem 18 og 30 års alderen bryder visdomstænderne frem.